Tjek dine spillevaner

Hvis du har et spilleproblem, er du langt fra alene.
Omkring 130.000 danskere har problemer som følge af pengespil i varierende grad, og et endnu større antal pårørende er berørt af spillet.

Hvordan ved jeg om jeg spiller for meget?


For at opnå diagnosen “Ludoman” skal forskellige kriterier være opfyldt. Er du interesseret i at vide om du ligger i risikozonen for at udvikle ludomani vil vi opfordre dig at kontakte os og tale med en ludomanibehandler. Her kan du blive tilbudt en gratis og uforpligtende samtale hos os og hvor der langt bedre kan vurderes, om hvorvidt du har behov for behandling eller blot rådgivning.

Spørg dig selv

Du kan også stille dig selv følgende spørgsmål, som kan hjælpe dig med at får en fornemmelse af, om dit spil er ved at udvikle sig i en problematisk retning:

  1. Spiller du tit for flere penge eller i længere tid, end du havde tænkt dig?
  2. Optager spil meget af din tid?
  3. Er dit humør afhængigt af, om du vinder eller taber?
  4. Har du fået flere problemer med penge efter, at du er begyndt at spille?
  5. Er det som om, du mister tidsfornemmelsen, når du spiller?

Hvis du kan svare ja til nogle af spørgsmålene, så anbefaler vi dig at læse siden “Gode råd” eller kontakte os for en snak.

 


Her er 4 hurtige og simple råd, som du skal være opmærksom på når du spiller:

  • Ikke at spille for mere end du har råd til at tabe.
  • At lægge mærke til om du begynder at skjule spillet og dets omkostninger.
  • Lad være med at prøve at vinde det tabte tilbage
  • At overveje at søge råd og vejledning, hvis du synes, at du spiller for meget.

Tag testen

Ønsker du at vide mere omkring dine egne spillevaner – har vi lavet en simpel udgave af en ludomanitest som måske bedre kan give dig en idé om du bør være særligt opmærksom.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp eller flere oplysninger.

 

RING 33 21 73 00 – eller send os en besked