MYTE:
Kvinder spiller kun på spilleautomater, banko, lotto og skrabelodder.

FAKTA:
Kvinder spiller også online kasino, oddset og poker

MYTE:
Det er for det meste kvinder på overførselsindkomst, der spiller

FAKTA:
Onlinespil tiltrækker kvinder i alle aldersgrupper og fra alle sociale lag

FAKTA:
Gennem de seneste 7 år er omsætningen på spil steget fra 10,6 mia. kr. om året til nu at omsætte mellem 40 og 50 mia. kr. om året, påviser landsdækkende undersøgelser

FAKTA:
17% af de spillere, der søger behandling hos ludomaniafdelingen på Frederiksberg Centeret, er kvinder

Forebyggelse af ludomani

Spil er underholdning, tidsfordriv og et sted, hvor du kan hygge dig og samtidig et pusterum fra hverdagens travlhed – noget vi alle kan have brug for. Det er en måde, hvorpå vi kan træde ind i en fortryllet verden, hvor vi ikke behøver at forholde os til hverdagens problematikker. Dette betyder også, at der er rigtig mange dansker, som spiller pengespil og de fleste gør det uden problemer. Men nogle få udvikler en problematisk adfærd i forhold til deres spil, og det kan i sidste ende føre til ludomani – en afhængighed af pengespil.

Pengespil er blevet legalt, normalt og nemt at gå til.

Det er en synlig vare i supermarkedet og kiosken, og talrige reklamer på tv viser, hvordan man opretter en spilkonto på nettet og dermed får nem adgang til ubegrænset underholdning, hygge og gevinster. Vi oplever, at online spil tiltaler kvinder, der ikke kan forestille sig at spille offentligt, hvorimod de kan sidde hjemme uden at risikere at blive set skævt til.

Med kvinden i centrum

Vi sætter fokus på kvinder, der spiller, fordi det er et forsømt område, og fordi vi oplever, at der er blevet flere i takt med spilmarkedets udvikling.

Som kampagnens titel antyder, burde spil kun være for sjov. Vi vil derfor med denne kampagne gerne have dig til at tænke over dit spil og den bagvedliggende motivation. Hvordan er dine spillevaner? Spiller du for underholdningens skyld eller er det for at komme lidt væk fra hverdagen? Og hvordan påvirker dit spil din tilværelse i øvrigt?

Ofte er problemet ikke penge, men tiden..

Der er ikke noget galt med at spille. Spil er blevet en helt almindelig del af vores kultur og en måde, hvorpå man kan undslippe hverdagens tumult for et øjeblik. For nogle kan det endda være en flugt fra ensomheden, kedsomheden eller bare en grå hverdag. Tilgængeligheden af spil har gjort det muligt, at man døgnet rundt kan spille, hvilket i manges tilfælde kan ende med at optage utroligt meget af ens tid. Det er især tiden, som oftest er et større problem hos kvinder end penge. I vores behandling oplever vi mange, der netop fortæller om denne ”flugt” og hvor meget af deres tid dét egentlig optager. Dette er der som sådan ikke noget galt i og vi alle har brug for at koble af indimellem. Men for nogle bliver det et spørgsmål om, at de bruger spillet til ikke at kunne mærke sig selv og derved driver væk hverdagens realitet og mister kontrollen.

Hvis du har brug for hjælp eller gode råd

100% anonym og uforpligtede

Har du spørgsmål til dit eget forbrug af spil eller vores hjælp? Ring 33 21 73 00
{

GRATIS rådgivning

Rådgivning og behandling af ludomani er GRATIS hos os!

Hjælp til pårørende

De pårørende er ofte stærkt påvirkede af en problematisk spilleadfærd.

Ønsker du at vide mere?

RING 33 21 73 00 – eller send os en besked